Overliggerdagene er det, vi kalder dagene mellem første og anden halvdel af turen.

Efter koncerten i Aalborg kører vi til Hjallerup, hvor vi slapper af, lader op, fester og plejer os selv i tre dage.

Herefter er vi klar til at give den en skalle til de sidste fire koncerter. Du kan vælge at bruge din tid, som du har lyst til. Der er en del fællesaktiviteter på stedet, som du kan benytte, ligesom vi tilbyder nogle udflugter, som du kan deltage i, hvis du har lyst. Du kan orientere dig om det fulde program for overliggerdagene i løbet af turen.

Overliggerdagene er kun for Kræwere, der er med på HELE TUREN.

Enkelte hold har opgaver i overliggerdagene, se dagsskema nederst på siden.

Kræwet er et fælleskab, hvor det skal være rart at være for alle. Læs gerne om god kræw-stil i sektionen “Kræwkultur” som er linket nedenfor.

KRÆWKULTUR

Indkvartering

Dit holds sovelokale fremgår af plancherne, som Indkvarteringschefen hænger op i skolens forhal. Al badning foregår i Idrætscentret.

Ønsker du at sove i telt, er du velkommen til at slå det op på området bag hallen.

OBS: Det fælles baderum er nu permanent placeret ved Hal A i baderum nr. 1. Baderum nr. 2 er forbeholdt damer, og nr. 3 er forbeholdt herrer.

De to store baderum ved svømmehallen er ligeledes kønsopdelte og tydeligt markeret som dame- og herrebaderum.

Dette SKAL respekteres.

Aktiviteter

Alle dagene vil der være et udvalg af aktiviteter, som er tilgængelige for alle.

Skaterbane

Til fri afbenyttelse, men husk eget skateboard.

Boldbaner, volleybaner mv.

Bolde kan lånes på Idrætscentrets kontor mod udlevering af dit Kræwkort.

Svømmehal

Hjallerup Idrætscenters svømmehal er klar til at blive indtaget.